Værdigrundlag

Missing People

"Vi vender hver en sten"

Værdigrundlag

Troværdighed:

Det er vigtigt at alle medlemmer optræder og udviser et højt niveau af troværdighed og integritet, både i vores optræden overfor politiet, de pårørende, den savnede, de frivillige søgere samt pressen.

Alle sager behandles ens, ingen savnede er vigtigere end andre.

 

Respekt:

Det er vigtigt for os, at alle bliver behandlet med respekt og åbenhed. Det er det enkelte menneske og vores forskelligheder der er vigtige. Som medlem kræves der samarbejde med alle.

I forhold til pårørende, er det yderst vigtigt at huske at de oftest er i krise. Personlige overbevisninger som religion, herkomst, seksualitet og levevis skal til enhver tid respekteres.

 

Omsorg:

At pårørendekontakten altid er opsøgende og tilgængelig, samt drager omsorg for de pårørende og varetager deres interesser med fortrolighed og respekt og, hvis de ønsker det, beskytter dem imod spørgsmål fra søgere og pressen.

De frivillige søgere kommer os til hjælp af et godt hjerte, det er vigtigt at respektere deres begrænsninger i alle henseende og sørge for de er i gode hænder ved korrekt orientering inden, under og efter eftersøgningen, samt sørge for den rette hjælp ved eventuelle fund af savnede.

 

Tryghed:

Det er vigtigt at vi skaber tryghed for alle parter ved at værne om vores tavshedspligt, at vi arbejder efter de samme retningslinjer i hele foreningen med en seriøsitet som afspejles i vores arbejde.

 

Ansvarlighed:

Vi arbejder alle under samme ansvar:

Ansvar for at de pårørende får den bedst mulige hjælp.

Ansvar for at overholde alle givne retningslinjer og love i Danmark, uden undtagelser.

Ansvar for at dokumentere alt hvad vi foretager os i en eftersøgning.

Det er vigtigt, at alle medlemmer udviser konduite og respekt for sagen og de pårørende. Der kommenteres ikke på nettet med personlige og fortrolige oplysninger om de enkelte sager.

 

Sammenhold:

Det er vigtigt at vi arbejder som en enhed, at vi har et godt fællesskab på tværs af landet og kan stå til rådighed ved søgninger i andre landsdele, hvis nødvendigt.

Udviser loyalitet overfor foreningen og hinanden og hjælper med det vi kan.

 

Frivillig forening:

 

Missing People

c/o Vivian Winther Eriksen

CVR: 37865737

Bank:

Sparekassen Kronjylland

Reg: 9323

Konto: 0011227287

MobilePay: 41065

 

Vagttelefon døgnet rundt:

71 74 76 76

41065

Opdateret 11/07-2018