Søgningen

Hvordan starter en søgning!

Før Missing People kan opstarte en eftersøgning, skal de pårørende have taget kontakt til det lokale politi, hvor de har meldt den savnede forsvundet.

Herefter vil vores vagthavende kontakte politiet og opstarte en koordinering omkring den savnede person, indhente de fornødne tilladelser for at kunne offentliggøre en meddelelse omkring den savnede person på de sociale medier. Sideløbende holder vores vagthavende også kontakt til de pårørende. Missing People bruger platforme såsom Facebook, Instagram og X. Link forefindes i bunden af websiden.

Fysisk eftersøgning.

I koordinering med politiet har vagthavende mulighed for at opstarte en fysisk eftersøgning som vil blive meldt ud på de sociale medier, med oplysninger om tid og sted.

Akut søgning.

Ved en hurtig indsats har vagthavende mulighed for at sende en SMS ud til alle medlemmer af Missing People med få minutters varsel. Denne mulighed bliver kun brugt når det absolut er nødvendigt, da der er en større økonomisk udgift forbundet herved.

Hvordan starte en søgning på dagen!

Når dagen oprinder for den udmeldte eftersøgning, møder man på det aftalte sted.
Her vil man blive modtaget af en Missing People indsatsleder og måske et indsats-team som støtter indsatslederen i opgaveløsningen. Når alle er mødt, vil man modtaget information omkring søgningen som indeholder f.eks.
  • Velkomst.
  • Signalment af den eftersøgte.
  • Hvordan søgningen ønskes gennemført.
  • Kontakt information til Indsatsleder.
  • Forhold ved fund.
  • Registrering af søgere.
  • Opdeling i grupper.
  • Udlevering af Missing People Vest.
  • evt. udlevering af sponseret vand og frugt til søgere.
Det er vigtigt for Missing People at de fremmødte søgere, føler sig velinformeret og trygge ved søgningen. Derfor tilbyder vi, at formidle krisehjælp til vore frivillige søgere, hvis de oplever noget ubehageligt.